
Brian Simonsen Djurhuus
Brian Simonsen Djurhuus er markedschef for Offentlige & Ejendomsdrift i Carl Ras Gruppen. Han har mere end 23 års erfaring fra byggebranchen, heraf otte år i lederroller inden for indkøb, kategoristyring, strategiske forhandlinger og sourcing. Med en Master of Management Development fra CBS og en akademiuddannelse i Procurement and Management kombinerer han solid faglig ballast med en stærk strategisk forståelse.
Brian er optaget af at styrke konkurrenceevne, økonomiske resultater og kommerciel positionering på tværs af værdikæden. Hans styrke ligger i at sætte klare strategier, forankre dem i organisationen og samtidig udvikle værktøjer og strukturer, der sikrer eksekvering. Han arbejder for at skabe højtydende teams baseret på tillid, tydelige mål og ansvarlighed – altid med fokus på at kombinere markedsindsigter og kundernes forventninger i arbejdet med både salg, indkøb og udvikling.
I sin rolle som markedschef for Offentlige & Ejendomsdrift har Brian hurtigt sat retning med en ny ”Go To Market”-strategi, videreudviklet teamets organisering og opbygget indsigt i det offentlige udbudsmarked. Han er drevet af at samle forskellige perspektiver og tror på, at de bedste beslutninger træffes, når man lytter bredt og handler med blik for helheden.